Kister

Kiste til begravelse eller bisættelse?

Noget af det første, der skal tages stilling til ved et dødsfald er, om vedkommende skal kremeres eller begraves i kiste. I mange tilfælde er de pårørende klar over, om afdøde ønskede bisættelser eller begravelse, og hvis ikke, eller ved pludselige dødsfald, er det op til de efterladte at tage stilling til denne sag. Hvilken kiste, du skal vælge afhænger nemlig blandt andet af, om kisten efterfølgende skal kremeres eller begraves, hvorfor der både findes ligbrændingskister og begravelseskister.

En kiste efter dit ønske

Hos Lynge-Uggeløse begravelsesforretning har vi et udvalg af kister fra Fuglebjerg Kistefabrik, som er vores faste leverandør. Der findes mange forskellige ligbrændingskister og begravelseskister af forskelligt udseende og materiale, og hvilken du skal vælge er op til dig. Den kan naturligvis udsmykkes efter ønske, så den afspejler den afdødes personlighed. Både vores ligbrændingskister og begravelseskister er lavet med hensyn til miljøet. Ligbrændingskisterne er lavet af spån og MDF, og begravelseskisterne kan desuden laves i massivt træ fra forskellige sorter. Her på siden kan du se vores udvalg af kister, og er der ikke én efter dit ønske, kan vi altid bestille en hjem, der falder i din smag.

Lad os hjælpe med at finde den rette kiste

Uanset om du skal bruge en ligbrændingskiste eller en kiste til begravelse, hjælper vi hos Lynge-Uggeløse Begravelsesforretning dig med at finde den rette, der både passer til den afdødes personlighed samt de efterladtes ønsker og budget. Udover at være behjælpelige med at finde den rette kiste, er vi naturligvis også behjælpelige med alle andre aspekter af begravelsen eller bisættelsen. Bor du i Lynge eller Uggeløse, er du velkommen til at kontakte os48 16 01 80, hvor vi er klar til at rådgive og vejlede samt planlægge en samtale.